PORSCHE MACAN'S DIESEL
AUG 26, 2020

Porsche Macan S Diesel - En SUV som kører som en sportsvogn
Enhver, der siger dieselbiler ikke kan være performance biler – tager fejl. Porsche Macan S Diesel har en 3.0-liters turbodiesel der lurer under hjelmen, som klare 0-100 km/t på blot 6,3 sekunder. Det er hurtigere end en Ford Fiesta ST – en benzindrevet performace hatchback – og det er bare begyndelsen på Macan’s mange talenter.
Når det kommer til dynamiske køreegenskaber og sjov bag rattet, får Porsche Macan S Diesel sine rivaler til at stå stille – og det gør den uden de helt store kompromiser. Får du en model med luftundervogn som vores eksemplar, glider den roligt ned af motorvejen, indtil du ved et enkelt tryk på en knap strammer hele bilen op, for at komme igennem et skarpt hjørne, med en bemærkelsesværdig præcision. Hvis det ikke var for den hævede udsigt over vejen fremme, kunne du tilgives for at tro, at du var i en Cayman.
"Hvorvidt Porsche stadig er en sportsvogn fabrikant, som tilfældigvis
laver SUV'er på siden eller omvendt, er åben for debat."
Hvorvidt Porsche stadig er en sportsvogn fabrikant, som tilfældigvis laver SUV’er på siden eller omvendt, er åben for debat. Én ting er dog sikker, at ankomsten af Macan på de danske landeveje ikke gør tingene klarere. Porsche Macan er designet til at kombinere en kompakt SUV-bodystyle men med DNA fra 911, Boxster og Cayman. Det betyder altså, at du får den høje køreposition, en rummelig kabine og plads til barnevognen, eller hvad du nu ønsker at have med, bag i – altsammen samtidigt med du får en ægte porsche oplevelse bag rattet.
Sæt den velkendte syv-trins PDK gearkasse i drive og det er Macans rafineret side, ikke dens sportslige, der skinner igennem først. V6-motoren brummer væk stille under motorhjelmen og man bemærker næsten ikke gearskiftene – hvilket resultere i at man ofte ikke mærker hvor hurtigt man kører.
"Når man nærstudere bilen, ser man hurtigt dens mange fine detailer og bemærker at bilen ren faktisk er pæn fra alle vinkler."

Design er jo altid subjektivt – vi syntes dog Porsche har leveret en enormt smuk bil her. Når man nærstudere bilen, ser man hurtigt dens mange fine detailer og bemærker at bilen ren faktisk er pæn fra alle vinkler. Vi er specielt vilde med bagenden på bilen, som må siges at være et vellykket stykke arbejde.
Interiøret er typisk Porsche – fyldt med knapper, men bygget til umulig høje standarder hvor alt i kabinen føles lækkert. Der er ikke én knap i bilen som føles billig. Rattet er fantastisk at holde om og pænt at kigge på, og ratgearskiftet i alluminium føles som rigtige “paddel-shift” skal føles. Vores eksemplar byder yderligere på Sports Chrono pakken, Porsche 18-vejs sportsæder m. memory, Bose Sound System og panoramatag – som alt sammen gør kabinen til et fornøjligt sted at sidde.
Porsche Macan S Diesel er ikke så økonomisk som nogle dieselbiler, men med så massiv ydeevne kan man argumenter for at 16,1 km/l er mere en acceptabelt. Alt i alt syntes vi det er en enormt vellykket bil Porsche har fået lavet her – så vellykket at vi vil kalde den den ultimative kompakte SUV på markedet.
Vi kan hjælpe dig med at lease din næste drømmebil, læs mere her.