fbpx

Om leasing

leasing

sådan helt kort

Man skal passe på med at gøre begrebet flexleasing mere kompliceret end det er. I virkligheden er det ret simpelt. SKAT kalder det forholdsmæssig afgift, andre kalder det periodeafgift. Uanset navnet er princippet det samme; det handler om at udnytte muligheden for at betale registreringsafgiften løbende fremfor at betale den fulde registreringsafgift på anskaffelsestidspunktet af bilen.Kort fortalt betyder det at afgiften opdeles i rater, som betales månedsvis. Du betaler altså kun afgift i den periode, bilen er indregistreret. Altså er afgiften bundet til bilens brug og ikke selve bilen.

Ved indgåelse af en flexleasingaftale, er det leasingselskabet som ejer bilen. Det skyldes, at lovgivningen ikke tillader, at privatpersoner ejer køretøjer, som flexleases. Derfor er du afhængig af et leasingselskab til administrere og godkende køretøjet overfor SKAT.

Flexleasing kan være et rigtigt fordelagtigt alternativ til et traditionelt bilkøb, men det er ikke altid at det er det rigtige. Dette kan Drivemade hjælpe med, og såfremt det giver bedst mening at indregistrere køretøjet på fuld afgift, så hjælper v gerne me det. Som tommelfingerregel siges det, at bilen skal have en værdi på mere end kr. 350.000 på fuld afgift, før det giver mening at flexlease.

Der kan dog være undtagelser, også selv om bilens værdi er lavere end førnævnte. Det gør sig bla. gældende for sæsonbaserede køretøjer som sportsvogne og specialbiler. I bund og grund handler det om at finde en løsning som passer til dig og dine behov – og netop det kan vi hjælpe med.

Privatleasing

Majoriteten af de danske flexleasing kunder er private forbrugere.
Som privat forbruger nyder man en række fordele, herunder lav likviditetsbinding, ingen kilometerbegrænsning
og minimal afskrivning på bilen..

Af registreringsafgift- såvel som beskatningsmæssige årsager vil bilen ofte være fyldt 36 måneder på tidspunktet for kontraktens opstart..

Erhvervsleasing

Virksomheden betaler alle driftsudgifter i forbindelse med bilen og nyder i samme ombæring fordelene ved flexleasing, herunder lav likviditetsbinding, ingen kilometerbegrænsning og minimal afskrivning på bilen.

Af registreringsafgift- såvel som beskatningsmæssige årsager vil bilen ofte være fyldt 36 måneder på tidspunktet for kontraktens opstart. Stilles bilen til rådighed for en medarbejder uden for arbejdstiden, skal medarbejderen beskattes af bilens værdi.

Splitleasing

Forudsat at majoriteten af ens kørsel er erhvervsrelateret, kan splitleasing være et glimrende værktøj til at undgå firmabilsbeskatning ved privat anvendelse. Driftsudgifterne på bilen opdeles mellem virksomheden og den private debitor og ydelsen opdeles alt afhængigt af, hvorledes kørslen har fordelt sig den pågældende måned. En typisk split er 80/20, hvor 80 % af kørslen er erhvervsmæssig og 20 % privat. Endvidere giver splitleasing mulighed for, at der kan køres biler, der er under 3 år gamle, til favorable vilkår for den private debitor.

Sæsonleasing

Ønsker man blot at køre sin bil i en afgrænset periode af året, kan der oprettes en sæsonaftale hvor bilen udelukkende er indregistreret i de pågældende måneder. Man vil oftest betale en gennemsnitlig ydelse året ud, men til en reduceret pris, der afspejler, at der udelukkende svares registreringsafgift for den valgte periode. Et typisk eksempel er 6 aktive måneder samt 6 passive, men der er for så vidt ingen begrænsning i perioden, og løsningen kan fungere for både sommer- samt vinterbil

Vi leverer ikke noget
vi ikke selv vil kører i

Hos Drivemade har vi den holdning, at vi ikke leverer noget som vi ikke selv ville køre i. Det betyder kort sagt at vi HAR været kunden og siddet med uigennemskuelige kontrakter og undret os over den manglede service og ikke mindst manglende gennemgang af bilen ved udlevering. Derfor leverer vi vores biler præcis som hvis vi selv var kunden. Det gør hele processen gennemsigtig, tryg og ligetil – både for dig som kunde og for os som forhandler. .